Ung Faxes fritidstilbud består af ungdomsklubber og fritidshold-/aktiviteter:
Tilbuddene er placeret flere forskellige steder i kommunen i eftermiddags- og aftentimerne, samt i weekender og skolernes ferieperioder.
Fritidsaktiviteter omfatter bl.a. en lang række hold, fx kreative, sprog, sport og action, knallertkørekort, friluftshold, rejser m.v., og vores mål er, at det skal være sjovt og spændende og lærerigt.
Ung Faxe - Ungdomsskoles administration og dagtilbud holder til på Seminariet i Haslev, Søndergade 12H, men vi har aktiviteter flere steder i kommunen.
Brænder du for at undervise unge, eller er du ”nørd” på noget så er det måske dig vi har brug for!!
Ung Faxe fritids afdeling søger undervisere inde for alle fag og aktiviteter som kan interessere de unge. Så kan du undervise i et fag, en aktivitet, være kreativ eller sport og har lyst til at undervise unge en eftermiddag/aften om ugen så skriv til os. (Det er ikke en hindring at du er ansat på fuld tid andet sted)
Ung Faxe vil gerne udbrede vores aktiviteter og vil gerne derfor have hold på både Søndergade, Hylleholt og Møllevang, men andre lokationer er kan også sagtens komme i spil.
Herunder er en række forslag til hvad et hold kunne være og en beskrivelse, men kan du undervise i andre aktiviteter så er du velkommen.
Undervisning i fritidsundervisningen er mellem 2 og 4 timer om ugen fra oktober til april/maj.
Skriv på:ungdomsskolen@faxekommune.dk
hvis du er interesseret i et eller flere nedenstående fag eller hvis du har ideer til andre fag som kunne interessere de unge.
Hilsen Stefan Jensen, viceskoleleder
Eksempler på hold:
Hold navn |
Beskrivelse |
Dage |
lokation |
DSA/Dansk som andet sprog |
Målgruppen er flersprogede elever fra 7 kl. og opefter. Undervisning i dansk og danske samfundsforhold.
Der arbejdes fælles med opgaver i forhold til ordforråd og grammatik og individuelt med lektiehjælp.
Aktiviteterne veksler i løbet af året mellem aktuelle danske tekster, spil, film, skriftlige opgaver og eksamenstræning.
Der evalueres løbende gennem læse/stavetest, fremlæggelser og fælles holdevaluering.
Deltagerne er selv med til at planlægge indholdet ud fra deres resultater, og materialer og metoder justeres løbende ud fra den enkeltes behov/ønsker. |
Mandag/onsdag
Mandag/onsdag
Mandag/torsdag |
Søndergade
Hylleholt
Møllevang |
Dansk |
Målgruppen er elever fra 7 kl. og opefter.
Der arbejdes fælles med opgaver i forhold til ordforråd og grammatik og individuelt med lektiehjælp.
Aktiviteterne veksler i løbet af året mellem aktuelle danske tekster, spil, film, skriftlige opgaver og eksamenstræning.
Der evalueres løbende gennem læse/stavetest, fremlæggelser og fælles holdevaluering.
Deltagerne er selv med til at planlægge indholdet ud fra deres resultater, og materialer og metoder justeres løbende ud fra den enkeltes behov/ønsker. |
Mandag/onsdag
Mandag/onsdag
Mandag/torsdag |
Søndergade
Hylleholt
Møllevang |
Engelsk |
Vil du blive bedre til engelsk? Join us now!
Vi sætter fokus på det mundtlige og øver os i at bruge sproget, lære ordene bedre at kende og snakke, snakke, snakke! Der er plads og tid til at øve og lave fejl på et lille hold, hvor alle kan føle engelsk er svært... Kom og få styrket din confidence! See ya! |
Mandag/onsdag
Mandag/onsdag
Mandag/torsdag |
Søndergade
Hylleholt
Møllevang |
Matematik |
Tjekker du nogen gange ud i matematiktimerne? Måske har du huller, der trænger til at blive lappet? Det kan være svært med én lærer og 25 elever, som suser derudaf, når matematikken driller…
Få et matematikboost på et lille hold, hvor du får lappet huller og får selvtilliden på plads. Fokus på tryghed, hygge og succeser i matematik. |
Mandag/onsdag
Mandag/onsdag
Mandag/torsdag |
Søndergade
Hylleholt
Møllevang |
Den danske sommer |
Vil du opleve, hvordan den danske sommer føles, dufter og smager – og samtidig blive bedre til dansk?
På dette hold lærer vi med hele kroppen: Vi går ud i naturen, bruger sanserne, er kreative og taler om sommeren i Danmark.
Vi smager på danskheden med koldskål og kammerjunkere, plukker bær og lærer nye ord under åben himmel. Vi arbejder med sproget gennem oplevelser, samtaler, billeder og små aktiviteter – ikke som i klasselokalet, men med nærvær, nysgerrighed og fællesskab. |
|
|
Freaky Friday |
Klar til at sparke weekenden i gang med fede oplevelser og god stemning!
Vi tager på ture både nær og fjern: måske en strandtur med is i hånden, en dag i det grønne med petanque eller rundbold, eller bare ren hygge med en god film på skærmen på en regnvejrsdag. |
Fredage |
Ung Faxe, Haslev |
Selvforsvar/boksning/MMA |
MMA er for dig, der vil i god form og samtidig være en del af et fællesskab, hvor vi har det sjovt.
Vi skal lære teknikker fra forskellige kampsporte, men især at bokse, sparke og have kontrol over kroppen.
Alle er velkomne - både helt nye i sporten og mere øvede. |
Mandag/onsdag
Mandag/onsdag |
Søndergade
Hylleholt |
Baby- og børne passer kursus |
Har du interesse og lyst til at passe børn, og vil du have bevis på at du kan?
Så er dette lige noget for dig, på dette kursus vil du gennemgå følgende;
- forventninger til en god babysitter, gennemgang af barnets udvikling og behov, forebyggelses af ulykker og elementær førstehjælp samt de forventninger familien har til en babysitter.
|
|
|
Sommermad |
Særlig "summer edition" med bålmad, grillmad og picnic- Alle kan være med |
|
|
Streetfood |
Siger du JA TAK til lækker mad på kort tid? Så er Street Food lige holdet for dig. Vi laver street food fra alle verdens hjørner. Og så laver vi yndlingsretter som burger, pizza, tortillas og andre lækre street food-retter. Du lærer tips og tricks til nemmere madlavning og får dejlig aftensmad sammen med andre. Der er fokus på madglæde og køkkenfærdigheder, men vigtigst af alt, skal vi have det sjovt. |
|
|
Fransk |
Vil du lære fransk som ekstra sprog, selvom du allerede har tysk? Tilbød din skole kun tysk, og du ville gerne have haft fransk? Du kan efter kun 3 år afslutte med eksamen i 9. kl (FP9). Sjov ugentlig undervisning med dygtige lærere og en årlig franskweekend med workshops og en kreativ fransk kok.
Tag også gerne med på rejse til Paris i påskeferien. |
Mandag/onsdag
Mandag/onsdag
Mandag/torsdag |
Søndergade
Hylleholt
Møllevang |
Regnbuecafe
LGBTQIA+ cafe |
Er du nysgerrig på LGBTQIA+ miljøet? Eller måske har du lyst til at mødes med andre jævnaldrende, der også ser sig selv som en del af det mangfoldige community?
GRATIS AT VÆRE MED - BARE MØD OP - for alle unge mellem 12-18 år i københavnsområdet.
Igen i år holder vi en gratis café for unge op til og med 18 år, som enten identificerer sig som en del af LGBTQIA+ eller er nysgerrige på det. Caféen er et safe-space hvor der vil være mulighed for at mødes med ligesindede, hygge sig og diskutere LGBTQIA+ emner. I løbet af året vil der være forskellige arrangementer. Det kunne være besøg af Drag Queens, visning af LGBTQIA+ positive film, talks osv. Der er altid mulighed for at komme med forslag til hvad, der kunne være fedt! |
|
Et sted i Haslev |
Smykke design |
Vil du lave smukke smykker til dig selv eller som gaver?
Her kan du lave dine en masse former for søde smykker som ser prof ud! Du kan opfinde dem selv eller lade dig inspirere af smykker du har set. Du lærer alle teknikkerne af en sød og dygtig lærer, der er uddannet guldsmed med egen smykkebutik. Du får mulighed for også at tilføje andre materialer...
Og så har vi det superhyggeligt sammen i caféen, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af holdet. Der vil være enkelte muligheder for at komme op i værkstedet og arbejde med mere avancerede materialer. |
|
|
Søde sager og kager |
Er du vild med at bage? Hvis du har lyst til at prøve kræfter med forskellige teknikker og få mere styr på dine bagetricks, så er denne workshop noget for dig!
Hver uge finder vi sammen på sjove projekter og opskrifter, vi skal prøve. Vi bager alle slags kager og laver de lækreste desserter. Og er der stemning for det, bager vi forskelligt slags brød.
Du bliver dygtig i et køkken og får styr på køkkenredskaberne.
Du får også tid til at være sammen med dine venner – og måske få nogle nye.
Når vi er færdige med at bage, hygger vi lidt rundt om bordet, mens vi smager på alt det, vi har lavet.
Kom og vær med til masser af hygge og sjov - og måske kan du bruge det, du har lært, til at forkæle dine nærmeste.
|
|
|
MTB i skov, på spor & vej |
Til MTB afprøver vi forskellige lokationer i Faxe. Hver gang gennemgår vi forskellige teknikker som - position på cyklen og sporet, balance, bremseteknik, op og nedkørsel af stejle bakker og kørsel i varieret terræn.
Vi laver også andre fællesaktiviteter og holder små pauser på turen, hvor vi med garanti kommer til at grine og hygge os.
MTB er for alle, lige fra nybegynderne til de mere erfarne. |
|
|
Sommerskole |
Gør dit barn klar til en hel uge i sommerferien fyldt med eventyr, aktivitet, leg, læring og sjov. Vi tilbyder en uge i sommerferien for unge fra 6. til 9. klasse til en uforglemmelig sommer, som byder på en oplevelse for livet. Sommerskole er for de børn og unge, der vil elske at bruge sommeren på at bevæge sig, samtidig med, at de bliver knivskarpe til matematik, dansk, engelsk eller tysk.
Vi har fokus på at skabe faglig udvikling hos børn og unge – men miljøet omkring læringen skal summe af spil, sport og bevægelse. På sommerskole er der rig mulighed for at få nye venskaber og fylde rygsækken med masser af sjove oplevelser og minder. |
|
|
Crossfit – udendørs |
Crossfit træningen udenfor i naturen og med naturens egne redskaber. |
|
|
Løbehold |
Vil du gerne i gang med at løbe på en god og tryg måde Vores løbehold for begyndere er for dig, der har lyst til at komme i gang med løb, men mangler struktur, motivation eller selskab. Her bliver du guidet hele vejen – uanset om du aldrig har løbet før, eller har haft en længere pause.
Om løbeholdet Vi starter stille og roligt op – og alle kan være med!
Løbeholdet er bygget op med fokus på tryghed, fællesskab og en skånsom opstart, så du undgår skader og overbelastning. Vi starter med gang/løbe-intervaller og bygger gradvist op. |
|
|
Podcast |
Podcast, hvor vi taler om og diskuterer unges anonyme dilemmaer. Vi svarer og kommer med råd på alverdens spørgsmål, sammen med et nøje udvalgt panel – som både består af unge og fagpersoner. |
|
|