For børn og unge i Faxe kommune

Her på siden kan du fra den 1. maj 2026 se alle de sommeraktiviteter, som forskellige foreninger, kulturinstitutioner og Ung Faxe - Ungdomsskole tilbyder.

Der er forskellige måder at tilmelde sig aktiviteterne på, det kan du læse om, ved at klikke på de enkelte aktiviteter. Se tilmeldingsfristen på den enkelte aktivitet, og læs mere om hvordan du kan tilmelde dig. 

Få dækket eventuel deltagerbetaling:

Er budgettet til sommeraktiviteter lidt stramt? Søg støtte gennem Faxe kommunes foreningsportal her

God fornøjelse med sommeraktiviteterne,

Ung Faxe - Ungdomsskole og Kultur & Fritidsafdelingen i Faxe kommune

Spørgsmål eller kommentarer? Kontakt Tina på 56206241/tinaa@faxekommune.dk

Aquacamp (7 -12 år)i uge 27

Haslev Svømmeklub tilbyder i samarbejde med Rema 1000 AquaCamp i uge 27 i Haslev svømmehal.

Målgruppen for campen er 7-12-årige børn, som kan svømme 2 baner (bælte tilladt) i det dybe bassin, og har lyst til at få sjove og udfordrende oplevelser i såvel vand som på land. 

Sted: Haslev Svømmehal

Dato og tid: uge 27 fra kl. 9.00 - 14.30 Haslev Svømmeklub

Du modtager:
- Goodie-bag med spændende indhold (bl.a. med drikkedunk, badehætte, svømmebriller)
- Aqua Camp diplom
- T-shirt
- REMA 1000 Aqua Camp diplom
- 1 stk. frugt pr. barn samt saftevand. (Du skal selv have madpakke med) (Der tages forbehold for evt. mindre ændringer)

OBS! Er du ny svømmer, skal du oprette din profil og tilmelde på Event -
Er du tidligere svømmer i Haslev Svømmeklub: Log dig på med dit Brugernavn og Password og tilmeld på Event

Tilmelding:

Haslevsvoemmeklub.dk

Kontaktperson: Susanne Schultz – Mail: svoem@haslevsvoemmeklub.dk – Mobil: 31 62 46 90

Kr. 800,-

Tilmeld dig her

Design dine egne smykker (4. - 7. klasse) onsdag og torsdag i uge 27

Vi laver seje armbånd og øreringe med perler.
Vi arbejder med seedbeads, delicaperler, grønlænderperler og perler i naturmaterialer.

Vi arbejder også med krympeplast, og laver vedhæng til halskæder og øreringe.

Tilmeld dig her

Design dine egne smykker (4. - 7. klasse) mandag og tirsdag i uge 27

Vi laver seje armbånd og øreringe med perler.
Vi arbejder med seedbeads, delicaperler, grønlænderperler og perler i naturmaterialer.

Vi arbejder også med krympeplast, og laver vedhæng til halskæder og øreringe.

 

Tilmeld dig her

Faxe boldklub fodboldskole (7 - 15 ÅR) uge 27

Giv dit barn den bedste start på sommerferien med 5 dages fodboldskole i Faxe Boldklub
Dit barn får en uge fyldt med fodboldglæde, godt kammeratskab og sjove dage med sved på panden. Gå ikke glip af de mange grin, venskaber og gyldne øjeblikke.

Det unikke fodboldfællesskab og dygtige trænere skaber de perfekte forudsætninger for en god oplevelse.

Hvad end dit barn drømmer om at blive den næste Messi eller bare gerne vil ud og sparke til en bold og være sammen med andre børn, så er dette fodboldskolen for ham/hende. Vi sørger for trygge rammer med plads til alle børn i alderen 7-15 år uanset niveau og køn.

I deltagergebyret er inkluderet et sæt specialdesignet spillertøj fra Select, som inkluderer t-shirt, shorts, strømper, bold og drikkedunk.

Hvornår:
Uge 27: mandag til fredag kl. 9.00-15.00 på Faxe Stadion, Jesper Olsens Vej 6 , 4640 Faxe

Tilmeldingsfristen er den 1. juni, mellem 2. og 8. juni koster det 950,-.

Kontaktperson:

Morten Brask

formand@faxeboldklub.dk

mobilnr. 26948839

Fede ting dit barn får på DGI fodboldskolen i Faxe BK:

* 5 dage fyldt med sjove fodboldoplevelser
* Træning i nye tricks og skills
* Mulighed for at blive bedre til fodbold
* Kompetente trænere
* Fællesskab og hygge med andre børn og mulighed for at møde nye venner
* Et lækkert fodboldsæt fra Select, der inkluderer t-shirt, shorts, strømper, bold i størrelse 4 og drikkedunk

Tidligere deltagere og forældre siger:

”Jeg er sammen med vennerne og lærer noget nyt om fodbold”
”Øvelserne forklares på en god måde, så jeg lærer meget”
”Højt humør – kombinationen af træningsøvelserne er sjove”

Alle skal have mulighed for at komme på en DGI fodboldskole.

Dit barn skal ikke gå glip af en fantastisk ferieoplevelse, fordi pengene ikke rækker. Derfor tilbyder DGI fripladser til de familier, som ikke har økonomisk råderum til et fodboldskoleophold.

Kontakt Camilla Hesteng fra DGI Storstrømmen på ch@dgi.dk, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads.

https://www.dgi.dk/arrangementer/202623406000

Tilmeld dig her

Frøgårdens sommeraktiviteter onsdag den 1. juli i uge 27 for aldersgruppen 9 - 16 årige

I samarbejde med SSP byder Frøgården velkommen onsdag den 1. juli fra 11.00 - 17.00

Vi tilbyder forskellige aktiviteter:

- Hoppeborge for store og små
- Bål med snobrød
- Krea Værksted
- Besøg af Haslev karateskole
- Bandworkshop - Faxe Musikskole
- Blå blink og skum

Ingen tilmelding- det er et åbent arrangement, hvor man bare kommer

 

HFC fodboldskole 6 - 12 årige i uge 27

Haslev FC afholder igen i år Fodboldskole i uge 27, fra mandag 29. juni til fredag 3. juli.

Fodboldskolen er et socialt arrangement med udgangspunkt i at udvikle børnenes sociale og fodboldmæssige evner.

Flere oplysninger kan ses på Haslev FCs hjemmeside

Pris 890 kr.
Haslev FC Fodboldskole | Facebook

Evt. spørgsmål rettes til Jens Hvidemose 20193811 eller på mail jenshvidemose@gmail.com

Tilmeld dig via Facebook

Musical sommerskole 3. - 9. klasse uge 27

I uge 27 (mandag-fredag) har du mulighed for at være med til alletiders hyggelige og sjove musical-sommerskole.

Vi skal lave teaterøvelser, synge, danse, have det sjovt og skabe en lille musicalforestilling sammen, som vi runder ugen af med at vise for forældre, bedsteforældre, søskende, venner og hvem, I ellers har lyst til at invitere.

Holdet er for unge mellem 3. klasse - 9. klasse.

Vi mødes kl. 09.00-13.00 mandag til fredag samt fredag aften kl. 18.00-20.00.

Pladserne bliver fordelt efter først til mølleprincippet, så skynd dig at snuppe en plads.

Det er gratis at deltage. Det eneste, vi forventer retur, er dit engagement og dit gode humør.

Vi glæder os til en skøn uge sammen med jer.

Tilmeld dig her

Sommercamp på 4H-Teestrup 8 - 15 år onsdag - lørdag i uge 27

ommercamp på Teestrup4H strækker sig over fire dage med 3 overnatninger.


Der vil være aktiviteter alle dage som involverer flere former for ponyridning.
Programmet er altid en overraskelse for børnene, men af tidligere aktiviteter kan nævnes ponygames, ridetur i det fri, springtræning, terrænspring, bueskydning på hesteryg, fodbold på hesteryg mm.
På sommercamp sættes fællesskabet i højsæde, og vi gør os umage med at alle deltagere bliver en integreret del af gruppen.
Børnene skal samarbejde om pasning af gårdens dyr, aktiviteter samt madlavning.
For at deltage kræver det forældredeltagelse. Her udarbejdes et skema hvor hvert barn medbringer en forældre eller anden voksen ca 2-3 x 4 timer, dette for at kunne holde omkostningerne på sommercamp på et så lavt niveau som muligt.
Man behøver ikke som voksen af have megen hesteerfaring.

Det koster kr. 800 at deltage.

Tilmeldingen sker på 4h.dk

Her vælges hold under Teestrup4H
Tilmeldingen åbner den 10 maj.
Ved spørgsmål kan man sende en mail til bestyrelsenteestrup4h@gmail.com

Tilmeld dig her

Sommer gymnastikskole i uge 27

Sommergymnastik-skole er for alle piger og drenge som elsker gymnastik eller har lyst til at prøve kræfter med gymnastikken.
Vi skal springe, lege, fjolle lave lidt rytme og blive udfordret.
Hvis vejret tillader det skal vi måske lave noget vand sjov.
Torsdag slutter vi af med en lille opvisning for vores familier kl 13.45
Gymnastikskolen er for piger og drenge 0-8 klasse. Man skal starte i 0 klasse efter sommerferien.

Deltagerbrev sendes ud den 15/6

TILMELDING:

kr. 595,00

https://htt.dk/wp/gymnastikhold/

Kontaktperson Maria Schiøler 26 35 65 36 eller mail formand@htt.dk
Sidste frist er den 1. juni 2026

Tilmeld dig her

Tennis sommercamp (8 -16 år) i uge 27

På sommercampen handler det om at have det sjovt med tennis, få gode oplevelser og nye venskaber, samtidig med at man lærer rigtig meget.

Campen er for ALLE mellem 8 og 16 år - både nybegyndere og øvede. Vores tennistræner vil sørge for at tilpasse udfordringerne til den enkelte spillers niveau.

Send dit barn på tenniscamp med madpakke. Vi sørger for ketchere, bolde, sjov, overraskelser, godt humør, dygtige instruktører, kage, is og meget mere. Vi sender dit barn retur med tennisfærdigheder, nye venskaber og godt humør. 


Der gives træning fra kl. 9.00 – 14.00, men der er mulighed for at være på tennisanlægget fra kl. 8.00 til 16.00 og øve sig under opsyn af voksne.
Tilmelding sker via klubbens hjemmeside: haslev-tennisklub.dk - Se under aktiviteter og derefter events. Tilmeldingsfrist 22 juni 2025
Er du i tvivl så kontakt vores træner
René Lund tlf. 60 19 51 59

 

Pris kr. 750,-

TILMELDING:

Tilmelding sker via foreningens (nye) hjemmeside: www.haslevtennisklub.dk/kalender, finde sommercampen i vores aktivitetskalender og tilmelde sig der igennem.

Der kan også tilmeldes direkte via. linket her: https://www.haslevtennisklub.dk/event/Activity2516263074175956196/202606290700TU

Er du i tvivl om noget, så kontakt vores træner René Lund tlf. 60195159

Haslev tennisklub ligger Themstrupvej 13 i Haslev.

 

Tilmeld dig her

Faxe skytteforening - skydning 10 - 16 år onsdag den 8. juli i uge 28

Skydning er en idræt der stiller store krav til koncentration - kom og prøv at skyde og se om du kan koncentrere dig om samtlige 20 skud.
Det koster 20 kroner for en skydning og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - du dukker bare op, så er der dygtige instruktører tilstede, som underviser dig i hvordan du skyder. 

Vi stiller naturligvis rifler og andet udstyr til rådighed, så der er ikke krav om at du medbringer noget som helst selv.

Aktivitetern henvender sig til aldersgruppen 10 - 16 år.

Det er i tidsrummet fra kl. 9.00 - 16.00 

Det foregår:

Gl. Strandvej 11B, 4640 Faxe

Kontaktperson: Jes Larsen

Mobil: 26328181

Mail: jes@klinteby.dk

 

Se tilmelding i teksten

Kulsvier for en dag i uge 28

Først får I lidt information om, hvad en kulsvier er og hvad han laver eller måske rettere, hvad han lavede.
Herefter deltager du i aktiviteter der er forbundet med svidning af kul og produktion af tjære.

  • Vi saver og kløver brænde til fremstilling af  trækul
  • Vi bygger og tænder en kulmile
  • Vi åbner milen og finder det nye kul
  • Vi fremstiller tjære i forsøgsmile

 Og I skal selvfølgelig selv lave det med vejledning fra erfarne kulsviere

Vi tænder et bål som vi kan tilberede maden over.

Så skal der steges pølser og laves pandekager med bacon og tyttebærsyltetøj.

Hvis nogen så har brug for en lille pause fra det fysiske arbejde. Kan man jo gøre som kulsvierne gjorde, når der var en ledig stund, lave en kultegning af det kul I selv har brændt.

Alle aldersgrupper kan deltage. Der kan max være 20 deltagere pr dag.

Aktiviteterne finder sted på Kulsvierpladsen i Eskilstrup, Eskilstrupvej 27, 4683 Rønnede.

Uge 28. mandag den 6. juli - torsdag den 9. juli kl. 09.30 til 15.30

Tilmelding til Johannes Barslund. SMS 28356010, eller på mail: jb@barslund52.dk husk at skrive navn og hvilken dag du deltager.

Se tilmelding i teksten

Sommer gymnastikskole i uge 28

Sommergymnastik-skole er for alle piger og drenge som elsker gymnastik eller har lyst til at prøve kræfter med gymnastikken.

Vi skal springe, lege, fjolle lave lidt rytme og blive udfordret.
Hvis vejret tillader det skal vi måske lave noget vand sjov.
Torsdag slutter vi af med en lille opvisning for vores familier kl 13.45
Gymnastikskolen er for piger og drenge 0-8 klasse. Man skal starte i 0 klasse efter sommerferien.

Deltagerbrev sendes ud den 15/6

 

TILMELDING:

kr. 595,00

https://htt.dk/wp/gymnastikhold/

Kontaktperson

Maria Schiøler 26 35 65 36 eller mail formand@htt.dk

Sidste frist er den 1. juni 2026

Tilmeld dig her

Sommer i billedskolen

Vi skal primært arbejde med naturmaterialer. Vi går ned til stranden og ud i skoven for at finde materialer, som vi bruger til at lave flotte kunstværker.

Vi skal hygge os og have det sjovt sammen.

Velkommen til 1 dejlige sommerdage i Billedkunstens tegn.

Det foregår mandag den 6. juli fra kl. 9.00 - 14.00.

Tilmelding:

Sommer i Billedskolen - Faxe Ladeplads | Billedskolen

Kontakt:

Marianne Jørgensen  24673625 eller marjor@naestved.dk

Det foregår:

Mindelunden, Faxe Ladeplads
Faxe Kalk, Hovedgaden 13, 4640 Faxe

Der er plads til 12 deltagere.

kr. 150

Se tilmelding i teksten

Sommer Lan party & gamning turnering - Faxe Ladeplads E-sport lørdag den 11. juli i uge 28

Arrangementet afholdes i et af lokalerne i den lokale idrætshal, hvilket giver trygge, velkendte og praktiske rammer med god plads, adgang til faciliteter og voksne til stede hele dagen.

Deltagerne kan spille sammen, hygge sig og deltage i en række sjove og spændende konkurrencer i løbet af dagen, herunder små turneringer i spil som Rocket League, Mario Kart, Fortnite (uden blod) og forskellige party‑games.

Sidst på aftenen afholdes en større hovedturnering, hvor vinderen modtager en Nintendo Switch 2 som præmie. Da Nintendo Switch 2 er helt nyudgivet, forventer vi, at præmien vil skabe markant større interesse og fremmøde, og dermed give flere børn og unge mulighed for at deltage i et trygt og positivt fællesskab. Da dette er vores allerførste arrangement som forening, ønsker vi at skabe så bred en deltagelse som muligt, så flere kan få kendskab til vores aktiviteter og måske få lyst til at blive en del af foreningen fremover.

Der vil være mulighed for pauser, brætspil og en “tryg zone” for dem, der har brug for ro. Forældre er også velkomne til at blive under arrangementet.

Tidspunkt og dato:  15:00 – 00:00 i uge 28 d. 11 Juli.

Aldersgruppe:  8 år og opefter (ingen øvre grænse)

Deltagerbetaling:  50 kr. pr. deltager 

Forplejning:  Der serveres 5 familiepizzaer fra det lokale pizzeria Bella Milano, samt frugt og vand. 

Tilmelding: 

Claus Bjelstrand mobilnr. 22 70 25 05 

Mail: faxeladeplads-esport@outlook.dk

 

Se tilmelding i teksten

Sommeraktivitet med Haslev karate skole mandag og tirsdag i uge 31

Kunne du tænkte dig, at bruge to dage på at lave noget vildt og anderledes? Så er Haslev Karate Skoles Sommercamp måske noget for dig.

Vi skal lave forskellige sjove lege, masser af karatespark og slag på puder. Vi skal bl. slå brædder over og lege med nunchaku. Men mest af alt, så skal vi have sved på panden, hygge os og have det sjovt.

Aktiviteten er fra 8 år og opefter.

Husk tøj du kan bevæge dig i, vand og madpakke

Find din indre Ninja frem og tilmeld dig via vores hjemmeside https://haslevkarateskole.dk/default.aspx

Tilmeldingsfrist den 7. juni 2026

Er du ikke IKKE medlem i forvejen, skal du starte med at oprette en profil og derefter kan du tilmelde dig Campen.

Vi glæder os til at se dig!

Klubmodul.dk - Nem klubadministration

Har du spørgsmål kan du kontakte Nellie på mob. 2463 9013 eller mail: haslevkarateskole@gmail.com

 

Meld dig til her

Forest Wizards 24 timers rollespil 8. - 9. august i uge 32

Én nat. Ét eventyr. Én uforglemmelig oplevelse!

Pak soveposen og slib dit sværd! Vi inviterer alle modige helte til et magisk døgn med rollespil dybt inde i skoven.
Kæmp mod monstre, løs sjove gåder og find skjulte skatte sammen med dine venner.

Vi hygger og fortæller røverhistorier, mens vi laver lækker mad over åben ild.
Vi overnatter trygt i telte under trækronerne – lige midt i eventyret!

Tag dine venner under armen og bliv helten i din egen fortælling. Skoven har brug for jer!


Betal enten via bank: reg. 6070 konto 4956428, mobilepay: 40855727 (kasseren Jesper) eller i
skoven til en normal spilgang. Tilmelding er bindende. Det koster kr. 250 at deltage.
Husk at skrive deltagernavn ved betaling.

Ved tvivl eller spørgsmål skriv da til info@forest-wizards.dk eller på Messenger

Evented er non-alkohol

https://forest-wizards.dk/

https://www.facebook.com/groups/ForestWizardsRollespilklub/

https://www.instagram.com/theforestwizards/?igsh=MXZ2emRvMXE3Y3BleA%3D%3D

 

Tilmeld dig her

Team Faxe håndboldskole (årgang 2010-2014) i uge 32

Håndboldskole for U11, U13 og U15 i Haslev Hallerne, Sofiendalsvej 42a, Haslev.

Omdrejningspunktet er håndboldtræning tilpasset deltagernes alder og niveau, så alle kan dygtiggøre sig i håndboldens forskellige facetter, bl.a. kaste/gribe, finter, skud, samspil oma. Udover håndbolden er der stor vægt på fællesskabet og det sociale samvær mellem deltagerne, ligesom samarbejdsøvelser og ”team-building” er en del af håndboldskolen. Årgang 2010/11 har mulighed for at overnatte ifm. håndboldskolen, hvor der også vil være sociale aktiviteter om aftenen

Årgang 2010/11 har mulighed for at overnatte ifm. håndboldskolen, hvor der også vil være sociale aktiviteter om aftenen.

https://www.holdsport.dk/sports_schools/4299

Tilmeldingsfrist er 20. juni

 

U11 - U13: kr. 900,00 (ikke overnatning) 

U15 overnatning mandag - fredag, morgen- og aftensmad samt aftenaktiviteter kr. 1400,00

Kontaktperson: 

Jeanette Kaagaard

jeanette@kaagaard.com

mobilenr. 26257279

 

Tilmeld dig her

Sommerbogen i uge 24 - 33

 

Sådan skal du gøre for at være med:

  • Du henter et udfordringsark på biblioteket
  • Du læser 3 bøger og løser mindst 10 af læseudfordringerne
  • Du udfylder de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Du afleverer det udfyldte udfordringsark til bibliotekaren på biblioteket
  • Du får lov at vælge en af bibliotekets boggaver

Når du afleverer udfordringsarket vil du samtidig være med i en landsdækkende lodtrækning om 3 store hovedpræmier.

Du kan også hente udfordringsarket på www.faxebibliotek.dk

Kreativ sommer på biblioteket prøv en skattejagt i uge 27 - 32

Kreativ sommer på biblioteket

Det foregår i skolernes sommerferie 27.juni - 9. august.

Haslev BIbliotek: Jernbanegade 62, 4690 Haslev 

Faxe Bibliotek; Rådhusvej 4. 4640 Faxe

Vil du prøve bibliotekets skattejagt? 😊

I skolernes sommerferie kan du hente dit helt eget skattekort på biblioteket. Posterne vil være fordelt rundt om i Børnebiblioteket

Hvis du regner det hemmelige ord ud, deltager du i lodtrækningen om præmier.

Tilmelding ikke nødvendig

Kontaktperson:

Morten Brødsted

moko@faxekommune.dk

 

Tilmelding er ikke nødvendigt - bare mød op

Tegn forsiden på din yndlingsbog på biblioteket i uge 27 - 32

Kreativ sommer på biblioteket.

I sommerferien kan du på børnebibliotekerne i Faxe og Haslev tegne en tegning af forsiden på din yndlingsbog.

Aflevér tegningen til bibliotekaren og deltag i konkurrencen om flotte præmier.

Det foregår i skolernes sommerferie 27.juni - 10. august.

Haslev BIbliotek: Jernbanegade 62, 4690 Haslev 

Faxe Bibliotek; Rådhusvej 4. 4640 Faxe

 

Se tilmelding i teksten

Sommeraktivitet i Roholte boldklub 4 lørdage i juli

Aktivitet hvor der er fokus på fællesskab, fodbold, sjov/leg og udvikling for drenge og piger i alderen 7 - 17 år.

   7-9 år: https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=275663&clubid=1195

10-12 år: https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=275664&clubid=1195

13-15 år: https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=275665&clubid=1195

16-17 år: https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=275666&clubid=1195

Det foregår:

Vindbyholtvej 34, 4640 Faxe

Kontaktperson: Steen Rasmussen

Mail: steen.rasmussen1986@outlook.dk

Mobil: 23848839

Se tilmelding i teksten