AFLYSTE FRITIDSHOLD - ØV
Slip din indre forfatter fri! Her er holdet for dig, der måske allerede går og digter historier oppe i hovedet eller skriver tanker ned i din dagbog, eller har helt andre tanker, der skal udforskes!
Vil du lære at skrive digte eller prosa? Måske er du allerede gået i gang af dig selv, men mangler nogle at dele dine tanker, idéer, tvivl, spørgsmål og overvejelser med? Så er det kreative skriveværksted noget for dig.
På holdet lærer du forskellige skriveøvelser, der sætter gang i dine tanker og gør det lettere og sjovere at få dem ned på papiret, og savner du inspiration, så har din underviser en masse gode forslag til, hvad lige præcis du kan læse for at få gode idéer.
Derudover ser vi på muligheden for, at komme til oplæsninger og høre forfattere læse højt fra deres bøger – og måske kan du også selv få lov at prøve at læse dine tekster højt for et publikum!