AFLYSTE FRITIDSHOLD - ØV
Er der en konditor gemt i maven på dig? Så skynd dig at tilmelde dig dette kage-bage-hold.
Vi udfolder os både med fine små kager, forskellige mousser, traditionelle kager, flot pynt og meget mere.
Der bliver holdt en lille bagedyst, med fokus på, hvem der kan lave de pæneste og mest velsmagende flødeboller. Vi laver både kager, der skal bages, stå på køl, piskes, røres og meget mere. Vi arbejder med forskellige smage og forskellige farver, så der er noget til enhver smag.
Du kommer til at arbejde selvstændigt og i små grupper, og underviseren er der til at guide og hjælpe så du kommer i mål med dine kage-bage projekter.
Hvis der er noget i overskud, kan du selvfølgelig tage smagsprøver med hjem.
Hvis du har nogle former for allergener eller af andre årsager ikke spiser bestemte typer fødevarer, tager vi naturligvis hensyn til dette. I så fald skal dette oplyses ved tilmelding.
Vi ses til nogle sjove og udfordrende dage.
Hilsen fra din underviser, Simone Nøhr Bille Strøbæk